Der bor en bonde på vilden ø

Han havde to døtre ved bord

Den ene var som mælk og blod

Den anden så sort som jord

For den de begge var forelskede i

Ville til den yngste datter fri

- Ingen skal forglemme mig

Når harpen begynder at synge -

Den yngste gik med udslagen hår

Den ældste med falske råd:

"Lad os ned til havet gå

Og vaske os rene fra båd"

Den unge trådte ud på breden sten

Den anden stødte hende ud med sit ben

Det var to unge spillemænd

De vandrede langs med strand

Da de ser den søsters lig

Ført op på det hvide sand

Af knoglerne og hendes gyldne hår

Gjorde de en harpe - smuk som vår

Harpen bringes til bondens gård

Og alle kan kende dens sang

"Min søster tog mit unge liv

Men aldrig skal hun tage min mand

I aften sidder hun på brudebænk

I morgen bliver hun på bålet brændt for

- Ingen skal forglemme mig

Når harpen begynder at synge" -