Thumbnail

Kundo

AKA: Nicolai Rukundo Hansen, Nicolai Rukundo

Nicolai Rukundo Hansen, kendt under aliaset Kundo, er en nu veletableret kunstner i dansk rap, med stabile lyttertal på 350.000+ lyttere på Spotify månedligt. Kundo er født og opvokset i Vejle, som hans første officielt udgivet sang også er en hyldest til – han debuterede i februar 2023 med “7100”.

I juni 2023 udkom Kundos debutalbummet, Bar' En Drøm, som for alvor fik sat karrieren i gang.

Siden da har han lavet store hits som “Noget Si'r Mig” med Thor Farlov, “Adrenalin” med KESI, og ydermere har han også udgivet hits på egen hånd som “Hvem Har Stedet” og “Energien”.

Kundo tog i sommeren 2025 endnu et nyt skridt op af rap karrierens stige, da han udgav hans 2. album 24, efterfulgt af en tour rundt i Danmark.

Albummet har fået stor ros blandt fans og generelle lyttere. Derudover har Soundvenue givet en anmeldelse på den unge vejlensers album. De har givet den 5/6 stjerner, og beskriver Kundo og hans album som “kompromisløst” og betegner det som et “mesterværk”.

Med sin vejlensiske dialekt, kæmpe ordforråd, og sin vilde evne til at skabe et helt univers i sine tekster, bliver Kundo omtalt som den danske Dave, og det er med god grund. Der er ingen tvivl om at Kundo helt sikkert er en af de mest interessante kunstnere på den danske scene, for tiden, og helt sikkert kan komme øverst på festivalplakaterne en dag, hvis han fortsætter med den samme entusiasme.