APHACA
APHACA er et dansk pop band bestående af Rumle Kærså (vokal), Bertram Rasmussen (bas), Bertil Nielsen (keyboard) og Noah Rasmussen (trommer). Udover de fire ‘officielle medlemmer’ spiller de liveshows med deres guitarist Albert Rung.
Bandet udspringer fra Nørrebro i København, hvor medlemmerne mødte hinanden på Det Frie Gymnasium. APHACA er blevet en repræsentation for den ‘sårbare generation’, hvor der skal være plads til forskellighed, følelser og de samtaler, som kan være svære at have. Dette udtrykker de i deres musikalske univers, der kredser om længsel, kærlighed og åbenhed, hvor en drømmende, elektronisk lyd kombineres med en ungdommelig nerve.
APHACAs debutalbum ET AAR UDEN DIG udkom i 2022 efter tre års musikalsk udvikling, og markerede et vendepunkt i deres karriere med sin ærlige og atmosfæriske tilgang til popmusikken.
De fik for alvor deres gennembrud i 2024 med singlerne “Smelter under månen”, og “Hjertet på gaden” fra de to EP'er Mig Og Min Mund og Kan Du Mærke Suset.
I 2025 udgav de “Et sted hvor vi de første” og “En drøm om et menneske”, der har sikret dem en fast plads på danske radiostationer.
I februar 2026 udgav gruppen sit andet album VILD UNGDOM og med anmelderros fra bl.a. Soundvenue, Gaffa og Politiken cementerer de sig som et af de mest lovende bands på den danske musikscene.