[Vers]

For resten

Fik jeg fortalt at jeg var med til begravelsen

Vi var mig og fire mere, altså inklusiv præsten

Og jeg tror egentlig heller ikk’ de andre kendte manden

Men jeg ved det faktisk ikke, for vi sagde intet til hinanden

Pressen var der ikk’, interessen var væk

Det var helt I tråd med manden liv så det var ret så perfekt

Og der var salmesang, altergang og alt for lange prædikener

Der alle handlede om at skaberen ka’ redde mig

De bar ham ud til hullet, sagde farvel og hvil I fred

Imens slog jeg rekord I snake, godt jeg havde mobilen med

For det var sygt, jeg følte mig fanget I en tidslomme

Lige indtil politiet kom forbi og ville vide hvorn’ jeg kendte afdøde

Jeg sagde ”ingen kendte ham vist” og vendte mit blik væk

Og forventede de gik, men de ville høre hvem jeg var jeg sagde

”der’ intet at høre”

De var dog ligeglade og tog mig ind til forhør

Jeg sad I mindst ti stive timer I træk

De gav mig kun kaffe og kage, ville ikk’ gi’ mig et afbræk

De spurgt’ om dit og dat og om hvordan jeg kendte manden

Og endevendt’ mine where-abouts fra ende til anden

Så det blev sent og jeg var helt død

Da de pludselig sagde at jeg havde en ubetalt gammel DSB-bøde

Og det var slet ikk’ lige så’n at forklare dem

At det nok ikk’ var nok til at stille mig for en dommer I retten

Til slut der lovede de at lade mig gå

Hvis bare jeg jeg ville betale min både dagen derpå

Jeg samtykkede med det samme for skyggerne var lange

Så jeg tog min frakke på og skyndte mig at rende

Klokken var tre om natten før jeg nåede hjem

Og jeg havde glemt alt om manden da jeg lå I min seng