[Intro]

Hvad fuck skete der

Jeg har brug for et verden der er sigtbar

Så jeg må skære det overflødige fedt fra

Flygt bare, jeg orker ikk' at finde dig

[Vers 1]

Jeg har noget under skoen, nogens efterladenskaber

Noget skidt jeg stødte på på livets landevej

Et gennemført eksempel på en taber

Der blandede sig med mennesker der' normale, rationelle og lægger planer

Han hænger fast i besættelser, fortaber

Sig alt for tit i fantasi fortællinger og fabler

Så kedeligt selv væggene de gaber

Med et selvværd så kvælende det ender med det dræber

Han smiler, spiller stor i slaget

Han skifter, bliver hurtigt vred

Fordufter, efterlader kun et spor af had

Og bygger sine drømme op for blot at splitte lortet ad

Et sandt rod, mangler mandsmod

Og halvgode grunde til at gå og blande falsk blod

Vakler til han velter, uden at være på talefod

Med andre end sig selv, så han smutter - smider alt ud

[Omkvæd]

På flugt, han stener stadig rundt

Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund

Humøret det er blåt, kuløren den er grå

Tiden råber stop og forsøger' gå i stå

Måske var jeg naiv, men jeg prøvede bare på at berige

Et miserabelt og forvirret lille liv

Men skyggerne blir' tonstunge

For forkæler man, så ender man som regel med en utaknemmelig snot unge

[Vers 2]

Jeg ser ham, men han ser ikk' sig selv

Det blinde øje bruges konsekvent og rituelt

Alligevel er vinkler individuelle

Han overser et hvert signal, et mentalt trafikuheld

Stifter gæld til verden, men betaler ikk'

Med andet end en malerisk forklaring og lidt cannabis

Og verden vælter med når korthuset styrter sammen

Lyset brænder ud i begge ender når man skyr sin flamme

Jeg ved præcis hvordan det ender

Når man ikk' kan se igennem egoismens persienner

Forlig og forlis, så det' trist når det kæntrer

Og selvhadet vendes mod de mistede venner

Han slås med sit, det' sikkert liv og død

Men bliver nødt til at møde en verden der er bittersød

Kujoner stikker af, han sagde ikk' et ord

Han endte som en flygtning, og ja det er en metafor

[Omkvæd]

På flugt, han stener stadig rundt

Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund

Humøret det er blåt, kuløren den er grå

Tiden råber stop og forsøger' gå i stå

Måske var jeg naiv, men jeg prøvede bare på at berige

Et miserabelt og forvirret lille liv

Men skyggerne blir' tonstunge

For forkæler man, så ender man som regel med en utaknemmelig snot unge

[Outtro]

Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger

Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger

Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger

Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger

Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger