Min Sorg det er min Ridderborg

Der som en Ørnerede ligger

Høit oppe paa Bjergenes Spidse mellem Skyerne

Ingen kan storme den

Fra den flyver jeg ned I Virkeligheden og griber mit Bytte

Mit Bytte bringer jeg hjem

Og dette Bytte er et Billede jeg væver ind I Tapetet paa mit Slot

Da lever jeg som en Afdød

Alt oplevet dukkes ned til Erindringens Evighed

Da sidder jeg som en gammel, graahærdet Mand

Sagte Stemme

Næsten hvidskende

Alt Endeligt og Tilfældigt er glemt og udslettet