Undsluppet er den altfortærende kraft

Gennem støvede skrifter ordenen er sat

Begæret som kompas leder arken mod fjerne kyster

Åh så sejrstrygge dristigt de drager døden i møde

Om kap med tankedøden uvejret raser

Den værende stædighed urokkelig som de gamle bjerge

Moralen sønderrevet som det vindbidte sejl

De godlidende blev fordærvede – løfternes land forsaget

Nu stævnen kalder det raske øje, for havet skælver

Enfoldigheden bider som den isnende vind

Den blændede styrmand skænkede dem en grav

Den evige hvile i det iskolde hav

Lad bølgerne bære bort det som i gav til havets vold

Det blånende hav vil tælle mange lig

Lad de afsjælede skylle op på land

Utallige som solegran

Begravet dybt i sorten mulm

Skal mindet være for evigt