Oh hvilken stilhed – så stille før stormen skal hærge

Og hærge skal den, som et sagte tæppe af død

Oh hvilken rædsom prydelse – den krybende død

Folket falder som på stribe – som en storm soten rammer hårdt

Under flossede sejl og under vinger så sorte

Skibet med din sjæl om bord pløjer det uvenlige hav

Kursen er sat mod evigheden – stævner mod din grav

Trukket i døden med en isnende hånd

Og stilheden sig breder – dødsvingen er bredt ud

Folket falder som på stribe – som en storm soten rammer hårdt

Fortæres skal din krop, ædes op af sygdom

Tungt hænger det mørnede kød

Hud som læder, af bylder så sorte

Knoglerne skærer den lasede hud

Under flossede sejl og under vinger så sorte

Skibet med min sjæl om bord pløjer det uvenlige hav

Kursen er sat mod evigheden – stævner mod min grav

Hvileløst drevet rundt fra kyst til kyst

Blot for at finde den evige død

Men endelig jeg må indse, at kun i døden vil jeg finde mit endelige: Fred