Dybere end evigheden

Dunklere end det mørkeste hul

Fanget, i skovens mørke

På din ensomme færd

Du vil møde en olding i sort

Og sværdet skal hysse din hals

Din krop den skal falde

Kold mod jorden som sne

Ved dødemandsbjerget fod

Et umættligt landskab

Så langt dit øje må række

Massgrave fyldt af kød

Og dit øre vil fyldes

Med gråden fra de forpinte sjæle

Fanget i evighedens tåger

Du skal ej finde hvile

I din evige seng, i jordens dyb

Kun orme skal høre din gråd

En voldgrav så dyb

Omkranser slottets sorte mure

Fyldt med sorgens salte tårer

Tronsalen i det sorte slot

Vidner kun om død

Vægge beklædt med de dødes hud

Af dine knogler og negle

Han bygger sit sorte slot

Ved dødemandsbjerget fod