Se hvor smukt det er, svøbt i den røde farve

Forløsende ikk længere at skulle gøre krav

På andet end det sidste kys i panden, for du betød alt

Så ved godt det jeg gør, det er forkert valgt

Men livet er ikk sødt, før man har smagt på det

Bare ladet det ligge lige der midt på tungen

Og hørt alle de erklæringer, der er at høre

Så holder vejret men bliver nødt til at spørge

Er der lige så stille hos dig, som der er hos mig?

Er der mon lige så stille hos dig?

Så vær en fucking mand, giv helt slip

Tænker gi dig nu hen så jeg kæmper ikk

Føltes det ligeså perfekt, som du troede det ville?

Eller gjorde det bare ondt en gang til?

Trækker vejret redet til at få mine dæmoner fortæret

Afklaret med situationen og dem der forlod mig forværret

Jeg falder, falder ligesom tårene på min kind

Ser blodet i årerne forstene, gå bort og forsvinde

Det hårdt at miste men det ubeskriveligt med dig, for du er hende, den eneste

Det eneste menneske, der rigtigt er under mit skind

Men jeg er lukket og blind nu, kan ikk længere se det

Stikket er trukket mit blik er forsvundet, imens jeg ligger forstummet

Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig?

Er der mon ligeså stille hos dig?

Jeg ligger på gulvet, tænker på om du hørte råbet

Gennem støjen fra stilheden, der flænser mit forsøg på at gribe håbet

Men tar jernmasken på igen, stedet træder ud i lyset

Og sørger for det her blir gennemført, smukt

Det der mit billede fryser

Den tynde tråd der holdt fast i vores fælles virkelighed

Skabte langsomt grænser og gløder, der plagede din mistillid

Og det spejlede sig i mit ansigt og selvtillid

For jeg tog det på min kappe som en mands pligt

For i min verden var du hendes høje hellighed

Men lidenskab lod os begge svøbe ind i selvmedlidenhed

Det blev for langt ude, ingen ku følge med

Benægtede blankt uenighed

Men der er kun koldt på gulvet hvis man ikk er ved bevidsthed

Og den nat listede du ud af døren med bevidsthed

Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig?

Er der mon ligeså stille hos dig?

For det er ude af mine hænder

Der er ikk noget jeg kan gøre ved det

Fordums tider blir glemt og de hjælper med at mørklægge

Og jeg kan aldrig igen bruge frasen om os to

For lige nu er du ligesom mig, helt alene