Midt I Julenat

By Per Vers

On DNA

Released on May 5, 2014

Thumbnail

[1 vers]

Det var midt i julenat

Sneen faldt over alt i city ligesom kuglevat

Nogen sagde de så ham lande, men det lød en smule plat

Han var kommet ovenfra, uventet som en fugleklat

En gammel dame sagde hun var ved at besvime på stedet

Fordi hun stod lige der hvor han blev beamet ned

I bar dolk som Arnold i Terminator 2

En gadedreng tabte øjne, mund og skatersko

De så hva' de så, for de stod hvor de stod

Dem der hørte på dem troede de var skøre i deres ho'd

De måtte ha' set forkert, nok fordi det sneede

Til sidst droppede de tanken, sank igen ned foran TV'et

Imens ifører han sig en betlers ham

I nakken står der "made in Betlehem"

Det er koldt og også han kan få en slem forkølelse

Også han har brug for medmenneskers medfølelse

Han gik ind på et herberg, men der var ikk' plads

En hel masse tomme senge, men kun til dem med dansk pas

"Desværre, vi ta'r ikk' imod udlændinge

Kun lokale gamle kendinge"

Ingen ku' genkende, at det var ham fra Jerusalem

Lignede bare endnu en der var gået fra hus og hjem

Sagde med rusten stemme

"Jeg behøver hverken pude eller dækken

Jeg kan bare sidde op ad væggen"

Men "Desværre" stod der i et cirkulære

Så han gik videre til en kirke, mens vejret det kun blev værre

Og ham der modtog, han havde præstekrave på

Så han var i god tro, men sagde at det havde andre ikk' krav på

Ikke at hun synes at det var morsomt

Men han turde ikk' efter den tur med irakerne i Brorsons

Så gå med Gud og farvel

Det var koldt kun i kjortel, naboen var et bordel

Så der bankede han på, der blev han lukket ind

Af en lidt træt og lidt slidt men stadig smuk kvinde

"Det vist længe siden du sidst så en bruser

Kom la' mig gi' dig lidt glidecreme på dine fusser"

Han tog imod og følte sig ret svag

Og udenfor råbte politiet "Luk op, det er en razzia!"

"Du har modtaget nydelse

Har du kvittering for den ydelse?

Hvis ikk' er det en forbrydelse!"

Ud igen til kuldegraderne der' fjendske

Det blev for meget, man er dog kun et menneske

Så han satte sig forsigtigt og forsagt

Slukket blik under sin hårpragt, armene korslagt

Altså bredt ud som dengang han hang på korset

Og det ender så endnu en gang tosset

Først da han er frosset ihjel i den fjendtlige vinter

Må han endelige komme indenfor

I kapellet, afsjælet og under et lagen

Bedemanden tabte hagen da han sku' hentes på tredjedagen

Nogen blev bange, nogen nysgerrige, de fleste en kombi

Hvem var han - en supermand eller en zombi?

Man opsatte en efterlysning:

"Mand forsvundet, indlagt for ekstrem forfrysning

Formodet død, men åbenbart kun i coma

Ca. 30, enten hjemløs eller roma"

Men det gav 0 hits, ingen tog notits

Han måtte være det politiet kalder en solist

Bedemanden sku' lige til at lukke biksen

Da han så en lille lap ligge på briksen:

"Hvis du læser dette postkort

Er jeg gået bort fordi min krop fik det for frosthårdt

Jeg blev menneske for at teste min næstes respekt

Derfor nægtede jeg at bruge special effects

Det med at sidst gik jeg på en sø og vandet bar

Var nok ikk' blevet så vildt hvis I vidst' det var januar

Ham journalisten der skrev det i avisen

Vidste det fik fler views hvis han ikke nævnte isen

Det er kun stakler, der ikk' tør tro uden mirakler

I indser ikk' jeres hjerter er fakler

Det ville være synd at kalde det fremskridt

For det her besøg endte jo med det samme shit

I er stadig lynhurtige til at dømme

Men denne gang var det trods alt kun forsømmelser og ikk' søm

Min kærlighed slår mig ihjel

Miraklet er, jeg elsker jer alligevel"