[Vers 1]
Uroen hænger I loftet og dingler
Og blir’ til sange der ikk’ blir’ til singler
Drejer sig om sig selv, godt brugt
Helt tæt på hinanden på hver side af en slugt
Jagt eller flugt
Jeg takker og jeg bukker og jeg bakker ud ad billedet igen
Jeg var kun på gennemtræk
I et lykkeligt, frygteligt, flygtigt afbræk
Dér var der hul igennem
Men så fik jeg lukket hullet og nu er jeg blevet hul igen
Med en sten I brystet der er blevet hverdags kost
Og med is I maven der er blevet permafrost
Jeg aner et mønster og et monster
Du ikk’ bør konversere men konserver’ og put’ I en montre
Sammen med en masse gammel skidt
Og en lille lap hvor der står ”fri & fallit”
[Omkvæd – Povl Dissing]
Det står lige der
Sort på hvidt
Forkælet og fordømt
Fri og fallit
Jeg er på toppen
Af et korthus
Og blæser på vinden
Fri og fallit
[Vers 2]
Spil den igen
Som Bogart sagde til Sam I Casablanca
Og la’ mig kast’ anker midt I en masse tanker
Mens regnen siler fra en grim himmel
Så det ligner ridser I en gammel filmstrimmel
Jo, jeg har go’ grund til at skumle
At elske mig er som at danse disco med en damptromle
Og skjul de mørke sider
Og en last fuld af gener jeg ikk’ bør gi’ videre
Ha, det nok bare en periode
Den har været siden fødsel og har aldrig været på mode
Nej det nok bare inde I mit hoved
Det’ det eneste hoved jeg har, så det’ noget rod
Har du aldrig prøvet at stå og pille næse
Og så begyndte dit spejlbillede at hvæse?
Så du skreg til I begge to var hæse
Af forsiden på en bog som ingen gider’ læse