[Intro]

Og de kan desværre ikke få lejlighed til at høre den radioen for det er en af de få plader vi ikke må spille

Er det det nå, der er stadig noget der er forbudt. Der havde jeg nær sagt at det glæder mig

[Vers 1: Per Vers]

Det nemmere at inspicere end inspirere

Nemmere at kritisere end kreere

Heromkring er der ingen apati, kun appetit

Vi brygger mens i brokker, [?] mens i hater

Gør hvor andre gør - tør

Mens dem der kolde i røven ligeså stille tør

Og dem der tør, det dem man tryner

Jeg kan ikk' være sikker på at jeg ikk' hører syner

Men det lød som om at mit navn blev nævnt uden begrunding

Hah, jeg vender det døveste øre til deres dårlige mudning

Og pikker op, hvor andre slap

For tiden den er knap

Og den knap er de altid klar til at tryk' på

Den er stor og rød og der står "Frygt" på

Men det eneste som vi skal frygte det er frygten selv

Så smil til mig og ta' en selfie af din sjæl

[Omkvæd: Kasper Spez]

Hvorfor blev det ikk' til mere?

End lidt let løb på stedet

Var broen oppe? Var NemID nede?

I kan grine hvis i vil

Men vi bevæger os og i står stille

I kan grine hvis i vil

Men vi bevæger os og i står stille

[Vers 2: Per Vers]

Det her er ikk' en øl slager

Det er luften der er fyldt med sølvflager

Flimrende frekvenser er fredfyldt

Bag et hjerte der ba-banker som en tandbyld

Så spis dine Frosties

Og gør din pligt indtil du skal på hospice

Med alle de andre drømmere der fik bank og tæv

Til de vågnede op som [?]

[Omkvæd: Kasper Spez]

Tiden tikker, hjerter banker

Tunge tanker, lette anker

Lange skygger, gi' dig tid

Få sekunder, så rykker vi

[Vers 3: Per Vers]

En dag tættere på

Og hver dag bli'r rysteturen lettere at få

Ved ikk' hvor mange slag, mit hjerte har tilbage

Tænker på det hver nat, glemmer det hver dag

Det' bagsiden af yolo

Vi' flokdyr, men i sidste ende går vi alle solo

Det' ikk' en modebølge, det' en flodbølge

Svøm som en drøm, og du må [?] følge den strøm

Indtil floden bli'r til flatline

Væk som en dråbe i en natteregn

På en villavej, som ingen så for alle sov

Og tiden den er knap, og dagen den er træt

Som et vådt stykke pap, efter en lang nat

Bag et ret og fotofælden sagde klap

Så græd mig en flod, sved mig en so

Og bræk mig en bæk mens jeg venter på at dø

[Outro: MC Einar, Povl Dissing & Chili Turèll]

Hver nat når jeg rammer søvnens spejl

Bliver det der var mig til en bæk med tusind bobler

I hver bobbel svæver der en låst dår

Og bag døren er der en mark hvor hver blomst er et muligt liv

Så stiger en af dem op i et åndedrag

I den her krop der ligner den fra i går

Med det samme asymmetriske ansigt

Hvor dagene sætter sig og bliver kortere

Som mellemrummene mellem begravelserne

Midt i det her halvt levede liv der ikke kan genstartes

Og som hverken kan tudes, mediteres eller klippes forfra

Der er lysende sange af sølv i luften

Der er dansende billeder graveret i ilten

Og de er der hele tiden

Hvad enten du ser dem eller ej