[Vers 1]
Hun har ben i næsen, går ikk' på kompromis
Enlig mor på 32 med en knægt på ti
Forelsket i liv, men kæmper med sit
Der’ ingen nemme exits, selvom hun har tænkt det tit
Men benene går videre, for der' så meget at se
Og føle inden man glider, men hun står stærk
Glade mænd har slået sig på hende, hun er til at mærk
Tilnærmelser har stået i kø til Pernilles hjerte
Men uforstående er de blevet brændt
Uopnåelige, hun er alene med hendes solopgang
Og kun hendes dreng, kan se det på hende
At kvinden er stål, ingen blir' lukket ind
Men hun passer som perfekt, Pernille mor
Som om hun er hele meningen med livet på vores lille jord
Hun slider hele dagen og brygger kærlighed
Men kan ikk’ tåle sit eget kog, så lykken er ikk' med
[Omkvæd]
Vi vil så gerne og vi jagter den gennem hele livet
Til vi indser vi ikk' magter den
Og så klapper fælden
Nu' det for sent, den sidder fast i dig, slut
Du' frivilligt hooked på melodien
Og det' kun kulden i hjerten der kan knuse magien
For hverken sprut eller medicin dulmer pinen
Så du sulter kærligheden, med kynisk rutine
Og kold realisme, brændt barn skyer ilden
[Vers 2]
Og nu står jeg her på hovedbanen
Og overvejer hvorfor jeg forlod min dame
Men jeg har min billet i hånden, og er ikk' længere velkommen hjem
Jeg kan ikk' vende hjem
Jeg glemte at gennemtænke den her plan
Men ku’ ikk’ få hende ud af hovedet, forheksede dame
Så sexet så ren, på det eksistentielle plan
Så jeg hopper ud i det med et hovedspring
For jeg blir' nødt til at se på sagen
Dagene er blevet så lange efter hun løb ind på banen
Og de andre spillere står så stille
Der’ mange andre kvinder, men ingen af dem når Pernille
OK, jeg' næsten ved destinationen
Men noget er begyndt at kløe - intuition
Men det' for sent for jeg står midt på broen
Og indser først nu at jeg lider af præcist samme syndrom
[Omkvæd]
Vi vil så gerne og vi jagter den gennem hele livet
Til vi indser vi ikk' magter den
Og så klapper fælden
Nu’ det for sent, den sidder fast i dig, slut
Du' frivilligt hooked på melodien
Og det' kun kulden i hjerten der kan knuse magien
For hverken sprut eller medicin dulmer pinen
Så du sulter kærligheden, med kynisk rutine
Og kold realisme, brændt barn skyer ilden