Dag For Dag - Intellectual

[Vers 1]

Hver eneste dag får jeg' vide at jeg ikk' har nok

Hverken tid eller penge, så jeg står fucking tidligt op

Og knokler til jeg' fri igen

Griber nosserne, trodser kroppen der siger bliv nu hjemme

Jeg [?] men går i boksen til jeg mister stemmen

Og klokken tikker, men der' ingen ende - det' for evigt

Mine nosser slikker gulvet før jeg slipper pennen

Som 95 årig, og stadig dumt potent

Befrugter hvert et bump jeg rammer, flow eminent

Fra kvart over fem, til fuck jer og bap mit lem

Har kræmmet på hver genre, men ingen para, hvor er karma henne?

Det ved jeg godt, jeg' fucking akavet

For jeg har kæmpe nosser, og et stort hjerte og pladen er ikk' påtaget

Selvhadet er introvert, jeg' dårlig til at optræde

Alvorligt ego issues, stormer op i rottereden

Jeg kom for at kaste op, men har ikk' nok i maven

Så jeg æder den her dansk rap hønsegård, i kan ikk' fuck' med ræven

Gnaver benet af, før jeg bundet af nogen

Skriver ikk' under, jeg skriver bomber der river dig rundt om solen

Op af stolen, ud af stuen

Fuck et job, det dit liv når du har fri der gir' luft under huden

[Omkvæd]

Så jeg gør hvad jeg kan

Dag for dag, tand for tand

Men jeg sidder fast

Jeg træder vande med

Sved på panden, ar på hænder

Knokler jeg mig frem mod bedre

Jeg gir' ikk' op

Jeg har bidt mig fast, jeg kan ikk' stop'

[Vers 2]

Fødderne brænder, armene er tunge

Det runger i min øregange, tankerne er stumme

Lungerne strammer, sløret syn, jeg famler mig frem

Jeg rammer snart bunden, jeg føler mig syg

Men jeg' vågen, så jeg tar' mig sammen og samler en sky

Og lad det regne på samtlige charmører der blakker mit ry

De pyntesyge drenge der snakker om de pakker bly

Jeg hakker dem til let postej og straffer deres by

Klyng dem op motherfucker, for at la' dem lyve så længe

Yo lad dem flyve, lad dem hænge - de' tyveknægte, ta' deres penge

Og giv dem tilbage til dem der battler byens handelsmænd

Vaskeægte kvaksalvere, kvæl dem i deres plastikpenge

Lenge leve de uafhængige, død over giganterne

For det er sandt at slanterne suger sjælen ud af musikanterne

Jeg har det blues over rapperne ikk' er danskerne

Der sluger fucking bæ, hvis det blir' tilbudt af forhandlerne

Jeg bander og svovler og strammer bandanaen på en bawler

Til knoglerne knagler, jeg' gal for i morgen er det mandag

Og så er det tilbage på plantagen

For gagen er for lav til at leve af at dræb' dem

Så jeg trækker i mit arbejdskluns og bryder brød

Og river kegler rundt og jeg' fri, designer liv og død

Holder cypher, biter fri men jeg må samle føde

Og det nok meget godt, for havde jeg tid lå vejen øde