[Vers 1]

Jeg maler spottet op/ på et beat fra Bobby Bob

En stille og rolig cypher, mens verden går amok

Har fået nok af at se folk stresse rundt

På må og få, mens de skaber sig/ skaber jeg/ kunst

Spreder dunst/ af menneskeposteringer

Buster teknisk svære ting/ der afspejler mit sære sind

En lige vej er svær at finde I mit hjernespind

Hver gang jeg finder den/ forsvinder den

Tog jeg dig helt med ind ville du finde lige

Et menneske udenpå, Blade Runner universet indeni

Bad du mig lige forklare det uforklarlige?

Jeg siger til så snart jeg har et klart svar og gi’

Et svar jeg kan stå inde for, jeg dechifrerer koder

Dechifrerer koder/ pisse svære koder

Jeg ka’ ikke forklare, eller stoppe gyset

Bli’r ved til jeg ka’ se hvad der blokker lyset

[Vers 2]

Jeg sidder længe oppe ved min mac og skriver

Dræber tracks for liv/ har ikke tid til at drikke mig stiv

Tager min tid, arbejder så pladen kan

Krybe op og trænge ind under din hjerneskal

Ingen let sag, lad mig fortælle dig Watson

Der er så godt som/ intet der er elementært

Stop op, kom så, lad mig kigge på det

Lad mig levere det, ligge på det/ rippe og flå det

Som jeg plejer/ ingen streger/ weed, nærmest ingen bajere

Lukker festen ned, intet at fejre

Jeg har det skidt nok, behøver ingen rusmidler

Plus det forventes jeg præsterer, derfor to sider

En I public, den anden er på denne plade

Sådan er det ikk’, beregnes som en sendeflade

Der skal genere spots, der genererer seere

Kreerer/ obskure tracks, ingen kender mig mere

[Vers 3]

Skiller tingene ad, nu’ der kun brudstykker

Hvor der før var et liv, det’ klart mit hoved trykker

Ka’ ikke holde dampen inde, jeg må lette låget

Flette sproget/ så det passer, tapet låget/ til noget

Jeg placerer min fod, og ta’r nye skridt

Som et lille barn, hverdag er på noget nyt shit

Ku’ det være sådan altid var det sygt fedt

Men bare den mindste modvind og jeg er væk

Tilbage I mig selv, gensyn med de gamle dage

Den vamle smag/ er tilbage/ så jeg ka’ slappe af

Foran mit husalter, verdenen sætter farten op

Mit liv passerer forbi I rasende galop

Men hvem holder tøjlerne/ skriften på søjlerne

Står klart, jeg må holde igen og tøjre det

Liv som jeg har så det tonstunge tryk forsvinder

Og så endte det med psykolog og lykkepiller

Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder

Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder

[Sample]

Bare nogen ville gå ind og stampe I gulvet… ganske forsigtigt