[Tekst til "Libertiner" ft. Johan Olsen]

[Vers 1: L.O.C.]

Jeg betræder gaden, som om jeg blødt' cement

Min' tanker går i regnen, imens jeg følger dem

Til det sidste sted i byen, hvor jeg sidder fast

Enegænger ud' for at plej' min last

Men jeg har jo mer' end én, så tænder min nikotin

Fyld lungen, hold det inde, mærk al din stress forsvinde

Ja, min grim' lille hemmelighed er hungren for opmærksomhed

Så jeg kan ikk' ta' dig med

Det' sikkert bedst sådan, så du ikk' ser

Præcist hvor pinligt jeg reagerer, når de siger (Når de siger)

[Omkvæd: Johan Olsen]

Hvorfor ser du så sur ud?

Prøv engang og smil lidt mer'

[Vers 2: L.O.C.]

Så jeg gi'r den som min årgangs førsteelsker

Hvor der' lav belysning og pisfarved' væsker

Og deres penge er det eneste, der skinner igennem

Smykker, der' så smukke, at små børn har måtte dø for dem

For alt, der skinner, er ikk' værd at ha'

Men hva' betyder det, når ens moral er ligeså tynd som vand

Og et hvert hint af fejl det ska' gemmes væk og festes bort

Så de' fuld' af snitter, fuld' af dem selv og fuld' af lort

Og han stinker af det, mens han ligger armen om mig

Med sprut løbende ned af trøjen, alt imens han råber (Råber)

[Omkvæd: Johan Olsen]

Hvorfor ser du så sur ud?

Prøv engang og smil lidt mer'

[Vers 3: L.O.C.]

Og det gør jeg så, selvom alt i mig

Skriger jeg burde knus' en flaske ud i fjæset på den nar

Men vi er vel civiliserede, og jeg' desværre en af de der

Mennesker, der ka' start' enhver sætning med: "Min terapeut hun siger"

For jeg var spirituel, men føler, jeg har tabt mig selv

Og hvis man ikk' ka' vis' folk taknemlighed, ka' man intet, vel?

Så hvor er gnisten? Jeg vil' ta' den med mig, hvis jeg fandt den

Og tænd' den med synet fra scenekanten

For jeg er det ikk', men ser sørgmodig ud derfra

På siden af scenen ved lydmanden står min far, og jeg ved, han tænker (Han tænker)

[Omkvæd: Johan Olsen]

Hvorfor ser du så sur ud?

Prøv engang og smil lidt mer'

[Outro: L.O.C.]

Men jeg' blot lamslået, imens jeg stirrer

På intet, og jeg ved ikk' hvorfor desværre

Vender tankerne på vrangen og reciterer

Smukke lånte ord af Baudelaire

Jeg' mit eget blods libertiner

En af disse mægtige forladte mænd

Der' evigt dømt til at grin'

Men ikk' længere ka' smil'