[Vers 1]

Jeg håber, du føler dig som en vinder

For barndommens minder blænder mer' end lygter på togskinner

Hvor du endte for ikk' længer' at føl'

At det var din skæbne, at du sku' sidde fast i sølet

Men jeg har aldrig forstået dig før nu

Det var ikk' at gi' op - det var bar' noget, som du sku'

Der var ingen anden vej ud, og tingene var slået itu

Jeg føler, at jeg går rundt i samme sko som du

Og de trykker, så trangen til at stil' dem tiltaler mig

Jeg burde gøre det for smerten, at livet kvæler mig

Den er splinten, der svier konstant, snitsår fra papir

Kan ikk' tåle det mer', så lysten den stiger

Og de har sagt med stemmer fyldte af pragt

At solen skinned' specielt på dagen, hvor vi blev bragt

Men vi var nøgne, skrigende og badet i blod

Af ironiens sidste time ska' foregå på samme måde

Bare træk' hammeren tilbage, tryk og tøm kammeret for slag

Så hovedet det ramler tilbage, jeg ved, det kommer en dag

Og stilhed er det guld, de så gerne vil ha'

Men kun jeg er mand nok til at ta' det, de aldrig ku ta'

[Omkvæd]

Er jeg en synder, så hjælp mig

Ave Maria, fortæl mig

Er det mig selv, der bestemmer

Eller ligger alt i din' hænder?

For alt jeg har i mine, er tabte sandheder

Er jeg ikk' ydmyg nok til at få at vide, hvor man leder?

[Vers 2]

Så jeg ku' ændre min verden, hvis jeg gad

I stedet for de sku' sænke mig ned i evig fred

Og de ku' klæ' sig i sort, fordi jeg var gået bort

Snak' en fa'ens masse lort, om at livet er for kort

Og kondolere indtil de ikk' kunne det mere

Slå plat og plagiere, dedikere CD'er

Studere, indlære mit liv, min' handlinger

Skriv' et kapitel om vort venskab i erindringer

Og ha' mening om den lette vej ud, kalde mig taber

Og sætte mig for skud, eller se mig som Gud

Las Vegas forlades med firetoget til Hades

Håber smerten forsvinder, når grænselandet betrædes

Få et lift af Bådmanden eller leve blandt de udstødte

Sku' jeg [?] sympati for mine ufødte?

For det' min pligt at videreføre min slægt

Dertil hører respekt, men den er desværre væk

At det ender, for det gør det, er det eneste, der føles trygt

Men at det ikk' stopper der, det' min eneste frygt

For ifølge reinkarnationen

Er man tilbage efter tre dage, hvis man vælger vejen som kujon

Og her vil jeg aldrig sætte mine fødder igen

For jeg ved præcis, hva' det er, jeg møder igen

Samme tur som gør, min' tanker bløder igen

Men der' ingen anden vej ud, alting fører derhen

Så hold mig væk, for jeg har ikk' mer' at gi'

Alt, jeg har gjort, har jeg lagt min sjæl i

Min gejst og vilje til livet den er forbi

Så at vi ses igen det bliver over mit lig

Slutter på toppen, ka' mærke min puls stig'

Har sagt langt mer', end jeg burde sig'

Og nu' det endelig min tur til at tie

Jeg er så tom, at jeg ikk' ka' andet end at skrig'