[Vers 1]
Det hele skete på en onsdag eftermiddag
Han spurgte om jeg havde hørt efter hvad han sagde
Min teflon den var af og i et svagt øjeblik
Og med et vagt lille stik, fik han mig ned og lig'
Det skete på en mindre station
På vej til et sted på en Indien mission
Stod tæt sammen med folk uden at mingle med nogen
Tomt blik i øjnene som en vinterdepression
Og han spurgte mig igen
Fyldte min hjerne op med det lort jeg havde glemt
Troede jeg var spurtet fra det hjemme
Det burde jeg jo men
Han havde taget på mig i det bur jeg' spærret inde i
Og så blev den sådan igen
Stum for en stund, dum som en hund
Bundet af et mønster, bundet af tyngder
Du aner ikk' en skid til det onde det har mødt dig
[Omkvæd]
Og så blev det sådan igen
Ingen nævnt, ingen glemt
Ingen hævn, ingen ting
Og så stod han der igen
Lev dit liv i skyggen og så lev det lige igen
Og så blev det sådan igen
Ingen nævnt, ingen glemt
Ingen hævn, ingen ting
Og så stod han der igen
Lev dit liv i skyggen og så lev det lige igen
[Vers 2]
Og han har været der lige siden jeg var bette
Der ikk' noget at gøre ved det, ingen ting kan slette
Tusindvis af nætter mens han bander bag hætten
Snakker gennem hjernen, hvad fanden vil han med det
Har prøvet at sende ham videre som ærteposer
Skrabet jorden i perlegrus, færdig som en fuser
Hvor forfærdeligt og grusomt til hverdagens gloser
Indtil jeg blomstrer op igen som snerler og roser
Men hver en mad han kan sno sig
Sådan er det tit med psykoser
Nogen får det fra poser
Andre mens de står under bruseren
Der går mellem trusler om at han vil knuse mig
Men han er der stadig lige bag mig står og puster
Og selv på den anden side af jorden
Er jeg forbandet af hans ord gennem skallen hvor de bor
[Omkvæd]
Og så blev det sådan igen
Ingen nævnt, ingen glemt
Ingen hævn, ingen ting
Og så stod han der igen
Lev dit liv i skyggen og så lev det lige igen
Og så blev det sådan igen
Ingen nævnt, ingen glemt
Ingen hævn, ingen ting
Og så stod han der igen
Lev dit liv i skyggen og så lev det lige igen