[Vers 1]

Vågner, morgenstundskoger

Sover over, til der' lys i alle kroge

Fra halv to til halv to, med den ene fod ude

Og hovedet på en hovedpude, til håret er groet ud

Der trænger til at blive muget ud

Skibsbrud på skuden og blodtud du gode gud

Såden rigtigt med sæbe og skurreklud

Som der ikk' er blevet gjort siden urtiden, det surt for tiden

Ryger ingen urt for siden sidst, at slasker og joints

Blev til aske og røg har jeg været ristet' og sløj

Basket og høj - la mig slå fast - det anses ikk

Som ganske fornøjeligt at være så groggy

Og det ender med at mine timer de bliver revet væk

Med hjernen vredet i arkadespil og kladdehæfter

Krympet som på badesalt og stadig ikk' i stand til spadestik

Jeg stener rimelig meget stadigvæk

[Vers 2]

Sidder på en bænk på en sti

Ænser ikk' dem der kommer cyklende forbi

Det værste for én mand, kan være lykken for ti

Og det hele er noget lort, som mislykket stomi

Hverdagen, som jeg længe har ønsket forbi

Handler snart ikk' om andet end økonomi

Jeg skriger indeni som en hyklerisk pige

Og alle kan læse mig som encyklopædi

Hver en ytring er fri og jeg er skarp i replikken

Men snakker slet ikk, lader det blafrer i vinden

Smider mine kort og så sparker jeg til dem

Til det spreder sig i kroppen lissom rabies smitten

Jeg tager mig selv i det, ingen kontrol over rodet

Spiller koldtblodet roller i hold op i på hovedet

Mens jeg holder på gråden til rammerne bliver pillet

Og jeg ligger forvildet i larmende stilhed