[Vers 1: StikOp]
Jeg ku se det for den første gang jeg så hende
Jeg ku højst låne hendes tid og aldrig få hende
Men stakler håber på mirakler
Så jeg satte min lid til tiden
Tænkte det et spørgsmål om før eller siden
Og da hun gav sig, lagde jeg tvivlen bag mig, kom og tag mig
Åbnede døren til mit hjertekammer, lagde planer
Gav mig hen, og vil' ik erkende at rutsjeturen fik en ende, selvom jeg ik forudså den
Men jeg ik typen der knækker af et brud
Det var alene tiden alene der slog mig ud
Hvor går du hen når du ik kan rejse dig
Og det at høre hendes navn gør at du skal brække dig
De fleste ved det der med at knep eller drik' det væk
Det får det aldrig til at gå rigtig væk
Du kan bedøve smerten
Men først når du blir dig selv nærmest kan du fjerne eller bære den
[Omkvæd: Marko]
Hver gang jeg finder hende
Så taber jeg det hele
Så jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
[Vers 2: Pede B]
Du svarede forkert, men tak for at de spillede med
Håber du ku li det, hold din kæft og sæt dig ned
Smæk døren efter dig, sidste mand lukker og slukker
Tag et smil på som om der ik er noget skummelt inde under
Ja vi fandt også ud af at vi burde stop
Efter tre års op og nedture gav vi pludselig op
Tænke nu det nok, jeg' alene lige pludselig ensomheden sidder hænger som en sugekop
Alene i boksen, alene i min dobbeltseng
Alene i knolden, alene i krop og sind
Jeg alene i byen, med cirka tusind kvinder
Der gerne vil duske med mig, til mine pubbes skinner
Alene med en flaske går den dumme vej
Alene i en kasse, der' seks sider rundt om mig
Men det passende, der ingen der skal ha ondt af mig
Det er selvskabt fængsel hvis du sku' undre dig
Alene i en cypher, alene på en scene
Men hvis du kender mig så ved du det mit mindste problem
Alene på tour, glor i loftet på en skodhotel
Alene i klasseværelset, jeg' i en klasse for mig selv
Alene i et trænings center indtil dagen ender
Alene om at mene der ik er noget galt med mig
Men det er ren monolog som en nytårstale
Alene i spillet, mit liv er en 7-kabale
Skal lære at være alene, jeg havde lidt svært ved det
Men føler langsomt at jeg er ved at vænne mig til det
Det sikkert bare et spørgsmål om tilvænning
Lidt selv fornægtelse og den rette indstilling
Så man smiler og sir' man er i topform
Når man er gået solo ligesom Ozzy Osbourne
Men det vel egentlig rimelig svært at lade som om
Man ik' er påvirket af det Spez skrev en hel plade om