[Vers 1]

Så jeg anerkender det umiddelbare liv, og prøver at leve mit eget

Med hænderne begravet I rusen af bagsiden af medaljen

Hænger med en skyggeflok af medkrigere I svigtgule farver

I evig ynkelig kamp I vindernes dal hvor de glemte stopper med at skrige på et tidspunkt

Det' først der vi forstår det gør ondt

Mens vi går repeat-knappen I bedene hele året rundt

Vi er en flok vildledte, ligesindede dagdrømmere

På virkeligsflugt fra alt der klistrer til kassen

Vi går til maskebal iført hæmsko og prøver at fordøje

Folk snakker lort, og vi ikke selv har en skid at tilføje

[Omkvæd]

Vi havde dem så tætte ind på kroppen vi blev bange for dem

Men vi havde for travlt med at skrive sange om dem

Vi var så gode til at drømme, så elendige til at tro

Men vi gjorde vores job, skål I trøstepræmier, bare I dag

Vi havde dem så tætte ind på kroppen vi blev bange for dem

Men vi havde for travlt med at skrive sange om dem

Vi gjorde vores job, skål I trøstepræmier, bare I dag

[Verse 2]

Men lad vandet under min bro blive til guld, jeg kan veksle

Til et par gode stunder fremover, sammen med en jeg kan.. heh

Jeg vil ikke have nogen undskyldning, mærkedag, whatever

Jeg vil danse til den fest hvor bandet spiller vores sang på repeat

Så lad os fix' lidt naivitet og lege vi' ligeglade

Om vi så skal pudse vores glorier med vin fra Syndegade

Lad mig kigge, søge, elske, noget jeg kan bygge videre på

Noget jeg kan mærke ude I den langfinger vi skal gi' verden

For selvforagten den ligger lige til højrebenet

Og den smager og lugter så tragi-komisk gang på gang, så

Lad os finde hinanden I en moderne verden, Bluetooth-love-affære

Skål med mig, kys mig, fordi du ikke kan lade være

[Omkvæd]