[Vers 1]

Mona

Der kommer du min lille hverdags helt

Med så imponerende et fokus i det imponerende røde slørede blik

Jeg er en hykler, når det kommer til dig - her i vindueskarmen

Med varmen i ryggen og iveren ud over vejen

Mona - Hvor ville jeg være i dit sted

For mig er du bekræftende, en berusende genvej til frihed

Du har ikk' så meget, siger de

Men det du har, kan fylde din godtepose

Hvis indhold du glædeligt lader drysse over en tilfældig sjæl

Og du spørg om de kan undvære en smøg, og de spørg "hva' du værd?"

Og de bytter for en rolle i deres cafekulturelle livsværk

"Gad vide hvis virklighed de taler om?", tænker du

De mangler noget at tabe og nogen at savne før de kan leve

Mona - lad os glemme det hele! Vi væmmes ved det hele alligevel

Og har ammunition nok til dagens dont

Så lad dem bare komme

[Vers 2]

Jeg nyder at se dig, når de tager dig for givet Mona

Når du med døde øjne og åbne arme, griner dem ned af gaden

Og ser dem dingle fra et selvbundet med et forundret blik

Og først der tænker de, "måske sku' vi ha'..?"

Og en dag er du væk Mona

Jeg savner dig allerede

Mit ligesindede pusterum - jeg savner dig allerede!

Og jeg håber jeg altid kan mærke dine øjne i nakken

Når jeg falder til og falder i deres mange planer for mig

[Vers 3]

Mona

Hvor ville jeg være i dit sted

For mig er du bekræftende, en berusende genvej til frihed

Du har ikk' så meget, siger de

Men det du har, kan fylde din godtepose

Hvis indhold du glædeligt lader drysse over en tilfældig sjæl