[Vers 1]

Han så de selvsmagende gengangere amme hinanden i søvn

Men han vidste at formen blomstrer i indholdets mangler

De puster ud på ironiske distancer og sletter sporene

Spytvasket i verdens navle og strøget med hornene

Så når du møder ham på gaden fortsætter han hjem

Men han efterlader dig et veluddannet ovеrlevelsesinstinkt

Vеltilpasset og finpudset til ikk' at skade eller såre dem

Bare velfriseret af blå stempler til deres fadervor

Han si'r: "Hey baby det' en arbejdsskade" og kysser hende på ny

Og ruller smøger under et par salte tåre, skik følge eller land fly

Der går han

[Omkvæd]

Lad ham ikk' stirre ud i luften

Vige fra fornuften

Lad ham ikk' stirre ud i luften

Vige fra fornuften

[Vers 2]

Du råbte efter mig på tolvte trin, jeg var dit pragteksemplar af en underbo

Begravet i din armhule, piggene først klædt på til runde to

Krøllet sammen under sidste slurk er jeg et genfærd på dine læber af ukontrollerede perceptioner

Og jeg' så liderlig jeg kunne stave til det meste

Og forårsdråberne rammer mig som om der er noget jeg har glemt

Han sagde du skal være mit sidespor, du skal være mit fald

Du skal være min søn [?] gi' afkald på alt

Pas så på de pisser på dig, jeg passer på dig

Pas så på de pisser på dig, jeg passer på dig

Så de går til kanten og suger lidt frihed i et par tomme trusler

Men krummer ryggen ved foden af blikket fra dem som husker

Han si'r: "Hey baby det' en arbejdsskade" og kysser hende på ny

Og ruller smøger under et par salte tåre, skik følge eller land fly

Der går han

[Omkvæd]

Lad ham ikk' stirre ud i luften

Vige fra fornuften

Lad ham ikk' stirre ud i luften

Vige fra fornuften