[Verse 1]

Lad mig ta' dig tilbage bare i en af mine vers

Og fortælle dig om 1979

De kaldte min far for en nigger og min mor for en niggerelsker

Men mig og min søster gjord' alt for ik' at høre efter

Der var så meget kærlighed i mit hjem

At jeg var pisse ligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen

Selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete

Ku' bare ik' forstå hvorfor min hudfarve var et problem

Det satte tanker i gang, jeg ville ik' være en kvitter

Det det samme drives som jeg stadig har i mig

Jeg så glad for jeg ik' er fyldt med had

Når de stod og sparked' på mig lige efter de havde stjålet min mad

Hvad du ikke dør af dig gør dig stærkere

Jeg er her stadig gennem alle de ting livet har lært mig

Men en dag er jeg borte med blæsten

Men jeg lever videre som længe du spoler tilbage i teksten

[Verse 2]

Tiden sku' hele alle sår

Men der gået så mange år og jeg tvivler på jeg glemmer det lort

Det hårdt at se ens far gå borte, det vil jeg aldrig glemme

For hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg ham igen

Jeg gad fandeme godt skrue tiden tilbag'

Så jeg ku' si' til ham han ik' sku' ta' afsted den dag

Men det ka' jeg ik' så jeg ruller en pind

Tårene triller igen når jeg tænker på mine venner

Og shit den storebror jeg aldrig havde

Med et hjerte af guld tog du mig ind og viste byen og lærte mig gaden

Jeg hælder sprutten ud og krummer tæer og kigger på mine tatoveringer

Der består af alt det jeg har kært

Tænker på mine homies og håber det går dem godt

For nogle gange er livet bare fuck't men I ska' ik' gi' op

Op over hesten når den witness mayn

Skriv dig selv på listen

Før du får set dig om er du borte med blæsten