Trælle traver mod triste mål

Rådne er de hænder som er fri

Stærk er sjælen smedet i stål

Som evner en evighed i krig

Vejen er dækket af tårernes salt

Kværnede knogler og støv

Havde deres tanker været skjult

Havde de beholdt deres liv

I nætterne som går og de dage der gryr

Timer så lange som år, de vandrer som slagtedyr

Ben blev brækket og bristede

Piskesnorens smæld mod smerte

Flere faldt og færrere frygtede

Dødens nådige favn

Fejdens fakler brænder, før' os mod døden!

Fejhedens slagtekniv svinger, skiller sjæl fra kødet

Stridsspekulanternes storhed, blodbyrden af trælle bæres

I som i krigen led, jeres ofre skal aldrig æres!

Tavse trælle, tunge er deres skridt, borte er deres lyst

Båret på brudte ben, faret til den fjerneste kyst

Til deres liv er borte

Til deres navne er glemte