Mellem bjerge mellem bjerge ligger lien

Denne flade fornemmelse jeg er født med

Brydes op af dine bjerge

Og lange landskaber af lava lava

Flydende udi 101 med følelsen

Indzoomende samhørighed

Udzenende glødefarve

Glødende famlende efter det ene øjeblik

Hvor ord ikke længere er

Kommer til punktet

Kommer til kort

Hvor vi bare ku skue udover havet sammen

Hvor ord ikke længere er

Fager er lien

Farer ingensteder bort

For jeg født for at blive her på lien

(Þá mælti hann: „Fögur er hlíðin)

Svo að mér hefir hún

Aldrei jafnfögur sýnst

Bleikir akrar en slegin tún

Fögur er hlíðin

Og mun eg ríða heim

Aftur og fara hvergi

Fögur er hlíðin“