Vind slar om i nord, frostkold sol står op

I skovbryn et baghold lægges, stimand fanges skal

Rygter om kættersk opstand er nået byens orer

Lysets logn skal styrkes med mandebal bytorv

Stimand nærmer sig skoven med lang natfærd bag sig

Ænser ej den ventende fjende

De gamle stier han soger, den glemte vejs ende

Begyndes skal den sidste krig

Og magtgale folk bringes i knæ

Vislen af pile omkring stimanden hores

Kniven trækkes og skjul bliver taget

Fem mænd i byens dragt med sværd og buer

Naermer sig i stilhed

Til kamp gor manden klar, øjner ingen flugt

Klarer sa sit sind og lytter gennem disen

Stemmer pa et ældet sprog hvisker ud af tagen

Galder over stal

De forste to gar til angreb, sværd er kniv overlegent

Hug sættes in mod skulder og ben

Men stalet mærkes ej

Fingerstrog af rim, berort har stalet

Evne til skade at forvolde, disen har stjalet

Betvingeren af stal undslipper balet

Fem folk pa flugt, usarlighedens ham de frygter

Af blind overtro smittet, om djævelskab fortælles

En fylking skal samles, marchere under kors

Frygten for opstand de vil sla ned

Med eventyr om guddom