Super Karla

By AndyOp

On Herfra

Released on March 4, 2013

Thumbnail

[Vers 1]

Tusind svaner fløj forbi, da hun blev født

Klart det smukkeste mine øjne har mødt

Hun var helt speciel, det stod klart med det samme

Blå som en smølf, lille som en mus, men slet ikke bange

Og hun vidste lige fra starten, hvordan verden skulle være

Men der var kun kærlighed i hendes gevær

Under kappen gemte hun ellers lidt af hvert

Et kompas, der viste vej mod hjertet på de fleste plus en masse ler

Så hun kunne forme liv og minde én om

Aldrig at tage noget for givet og finde én som

Man kan dele gode og dårlige stunder med

Bare finde et sted, som ingen ved, hvor man kan dele hver en hemmelighed

Hun forvandlede enhver, hun mødte på sin vej

Det var hendes mission, om hun vidste det eller ej

Super Karla var sin egen og så meget for så mange

Lad dem alle sammen synge med på sejrssangen

[Omkvæd]

Syng for Super Karla

Syng for livet, giv hende noget at smile af

Giv hvad du har, gør hvad du kan

Verden står klar, vis os hvordan

[Vers 2]

Hun var i centrum, den her lille kvinde

Gav en stemme til de stumme, spillede skak med de blinde

Hun kunne snakke med de døve, helt uden at øve

Hun var magisk og majestætisk, som en lille løve

Livet var en gave, hun elskede at leve

Hun var strålende, elsket og gæv

Hun var bestemt og hun ville selv bestemme over sit liv

Og hun ville bruge det på at give, så hun knyttede sin næve

Hun drog ud i verden for at se sig omkring og prøve at forstå

Selvom hun dårligt nok havde lært at gå

Hun var den mindste lille kæmpe med en vilje som få

”Hun er en af vores”, sagde folk, store som små

Hun forvandlede enhver, hun mødte på sin vej

Det var hendes mission, om hun vidste det eller ej

Super Karla var sin egen og så meget for så mange

Lad dem alle sammen synge med på sejrssangen

[Omkvæd]

Syng for Super Karla

Syng for livet, giv hende noget at smile af

Giv hvad du har, gør hvad du kan

Verden står klar, vis os hvordan

[Vers 3]

Jeg var hendes makker gennem mange år

Og der var slet ikke noget at være bange for

Så længe vi havde hinanden, kunne de bare komme an

Vi gik gennem ild og vand med smil og sang, og vi kom vidt omkring

Hun forvandlede enhver, hun mødte på sin vej

Ja, hun forvandlede mig