[Vers 1]

Hr. statsminister, jeg håber du lytter

Kald mig bare naiv, men jeg er nødt til at tro på, det nytter

For uanset hvor jeg zapper hen, ser jeg vores tapre mænd

Og kvinder bekæmpe en fjende, der aldrig forsvinder

Hr. statsminister

Svinder smerten i verden i takt med hver soldat vi mister?

Jeg tænkte ved mig selv

Jeg er ikke født til at slå mennesker ihjel, så din krig må du kæmpe selv!

Men bliv nu ikke vred, jeg har da lov at mene

At krige er gemene, og at verden vil have fred

Så bliv nu ikke vred

Jeg har da lov at mene, at verden vil have fred

[Omkvæd]

Det’ over min forstand

Hvordan vi lever med os selv

Når vi har slået alt ihjel

Og det eneste, der er tilbage

Er vores front og vores flag

[Vers 2]

Bag fangelejrens hegn

Er mænd, hvis kære lider savn, gemt af vejen i demokratiets navn

Deres bedste år bliver taget fra dem

De ryger ned med nakken, hr. statsminister, betyder snakken

Om overgreb og sorg og tab ingenting?

Hvad skal der til før du ser, at vejen ender blindt?

Det’ over min forstand

At vi skal udrydde hinanden og kæmpe til sidste mand

Jeg ønsker blot

At tage ud i verden og prøve at lære den, at vi kunne have det godt

Lad os gøre forsøget, lad os bruge det liv, vi har på at forhindre død

Og bekæmpe nød

Den der gør, at bror slås mod søster

Den der gør mennesket til en barbar og en kryster

Hr. statsminister, hvis du vil kræve heltemod

Ofre helteblod og sænke soldaterkister

Så må du gøre det selv! Jeg er ikke født til at slå mennesker ihjel

Og din krig er ikke min gæld

Kald mig pacifist, kald mig desertør

Hr. statsminister, jeg håber du spidser ører

[Omkvæd]

Det’ over min forstand

At vi er, som vi er

At vi gør, som vi gør

At vi slås mod hinanden

Det’ mand mod mand – over min forstand

[Outro]

Det’ over min forstand

Hvordan vi lever med os selv

Når vi har slået alt ihjel

Og det eneste, der er tilbage

Er vores front og vores flag