For hvert eneste skridt du tager

Hver gren du knækker på din færd

I et frostklædt landskab

I tusmørket oplyst af månens skær

En stemme der synger så sagte og leder din vej

Der dybt i skovens indre vættekongen venter dig

Vættekongen venter

De bar ham over heden en kold decembernat

Forfrossen og blå, stiv som et bræt

Den stemme der kaldte så sagte ledte din vej

Dybt i skovens indre