Hvil sødt

Som var du lagt i dødens skrin

Du min erindrings rose fager og fin!

Du er ej verdens mer, du er kun min

For dig jeg synger, mine tårer trille

Natten er smuk, natten er stille

Dødt! Alt er dødt

I bøgens ly, hvor skovmærker gror

Hvor gerne vandreren kommer

Hvor storken i træet bygger og bor

Og kukkeren synger skærsommer

Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav

Grav der min grav!

Ja, giv mig en grav ved det åbne hav

I ly af duftende bøge

Den vilde rose skal gro på min grav

Og børn der legeplads søge

Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav

Grav der min grav!